Restauranter med Michelin-stjerne i Phuket

Michelin-restauranter i Phuket – Guide til de bedste spiseoplevelser

Phuket er ikke kun kendt for strande og beach clubs. Øen har også et imponerende udvalg af restauranter, der er blevet anerkendt i den prestigefyldte Michelin Guide. Her finder du både lokale spisesteder, der serverer klassisk thailandsk mad, og moderne restauranter med internationale menuer og eksklusive smagsoplevelser.

Nogle af restauranterne har opnået en Michelin-stjerne, mens andre er nævnt i Michelin Guide som anbefalede spisesteder med høj kvalitet og autenticitet. Du behøver ikke klæde dig pænt på og sprænge budgettet – mange af stederne er overraskende tilgængelige, også for almindelige rejsende.

Michelin Bib Gourmand i Phuket

I 2025 har 19 restauranter i Phuket modtaget Bib Gourmand i Michelin-guiden. Her får du velsmagende, autentisk mad til rimelige priser. Det er et godt valg for dig, der vil spise lokalt uden at betale for luksus – men stadig med høj kvalitet.

Læs mere »

Restauranter med Michelin-stjerne i Phuket

Phuket har én restaurant med Michelin-stjerne i 2025. Michelin-guiden vurderer madoplevelser ud fra smag, teknik og råvarer – og kun få steder får en stjerne. På Phuket kan du opleve Michelin-niveau i tropiske omgivelser, både som luksusmiddag og mere tilgængelige måltider hos Michelin-anbefalede steder.

Læs mere »

Hvad betyder Michelin i Thailand?

Michelin-guiden er ikke kun for Paris og Tokyo. I Thailand bliver både gadekøkkener, familierestauranter og fine dining-steder vurderet. Du kan derfor godt finde et enkelt plasticbord og en wokgryde med Bib Gourmand-anbefaling – og det er ofte her, du får den mest autentiske mad til prisen.

Michelin restauranter i Phuket er guiden med til at fremhæve det bedste fra begge verdener: lokale smage og international finesse.

Hvad kan du forvente?

  • Lokale favoritter: Thai-retter lavet med gamle opskrifter og lokale råvarer
  • Internationale køkkener: Moderne twist på klassikere, fine dining med havudsigt, eller fusion-retter i kreative formater.
  • Alt fra luksus til simpelt: Det handler ikke om indretningen – men om smagen.

Er det dyrt?

Nogle steder er i luksusklassen, men du finder også mange Michelin-anbefalede restauranter med hovedretter til under 200 baht. Det gør Phuket til et af de bedste steder at få Michelin-oplevelser til rimelige priser.